4V – Vejen til varigt vægttab 

Vil du være med?

Forløbet er for dig der:

  • vil bliver sikker på hvad og hvordan du skal både under og efter dit vægttab – hvor stort er dit kaloriebehov og hvor meget kan der blive plads til?
  • vil fjerne de vaner, som tidligere har spændt ben for dit vægttab og erstatte dem med nogle nye gode vaner så vægttabet holder
  • vil spise det du godt kan lide samtidig med at du taber dig – og få nye livretter undervejs
  • vil arbejde med dine spisemønster – og hvorfor du ind imellem spiser netop det du havde besluttet dig for ikke at spise
  • kan se fordelen i at få støtte og opbakning fra ligesindede på et hold samtidig med at du får støtte fra mig som din professionelle coach

Forløbet starter med en individuel samtale med mig (45 min), hvor du vil få lavet en bodyscanning og en grundig gennemgang af resultaterne. Vi taler om dit mål med forløbet og dit mål på længere sigt. Vi drøfter eventuelle udfordringer i forhold til vægt, kost og motion, så du får en god start på forløbet.

Herefter følger 10 ugers gruppeforløb med individuel vejning og snak ved vægten og fælles oplæg og drøftelser.

Indholdet i forløbet er med udgangspunkt i min model: 4 V – Vejen til varigt vægttab.

Emnerne omhandler:

  • Viden:  om mad, motion, kalorier, kaloriebehov o.l. Hvor meget kan du fx spise og stadig tabe dig?
  • Vaner: bliv bevidst om dine vaner, så de ikke spænder ben for dit vægttab
  • Velvære: kan du lide det du gør, fortsætter du med det. Opdag f.eks. nye kalorielette retter, mad som smager godt og som tilfredsstiller alle dine sanser. Og husk at nyde maden.
  • Værdi: trøstespise, spise af kedsomhed, overspiser eller noget helt andet. Mad giver ofte mere værdi end bare at mætte. Første skridt til forandring er bevidsthed om problemet.    

Forløbet afsluttes med endnu en individuel samtale, hvor vi følger op på dine mål og ser frem på de næste – uanset om det handler om et fortsat vægttab eller om du skal fastholde din opnåede vægt. 

Efter 4V – Vejen til varigt vægttab er du klædt på til at kunne fortsætte dit vægttab – på egen hånd eller med min fortsatte opbakning og støtte.

Jeg har mange forskellige tilbud du kan vælge imellem – og efter forløbet vil du vide hvad netop DIN udfordring er og hvor du skal fokusere fremover.

4 V – Vejen til varigt vægttab

Pris: 3500,-

Forår 2023

Hold vægten for altid

4 ugers forløb

Har du prøvet det før? Kuren er slut, målet er nået – og så vender du tilbage til de ”gode gamle vaner” og til den mad du har savnet så meget, mens du tabte dig. Langsomt – eller hurtigt – sniger kiloene sig på igen og pludselig er vægten den samme som før, eller måske endda højere end den var før start på kuren.

Hvis du kan genkende billedet – så er du ikke alene. Undersøgelser viser nemlig, at en meget høj procentdel af de personer som taber sig, tager de tabte kilo på igen.

Men sådan behøver det ikke være.

På mit forløb ”Vægtvedligehold” vil du lære hvad du skal gøre for at vedligeholde dit vægttab. Hvordan du skal leve og spise, når målet er nået og vægten skal holdes.

Vægtvedligehold er en videreførelse af forløbet 4 V – Vejen til varigt vægttab.  Selvom man er godt på vej, kan man få brug for en opdatering og hjælp til at fastholde det gode resultat.

Du kan sagtens deltage på holdet, selvom du ikke er i mål med dit vægttab. De gode råd og ideer kan også bruges under vægttabet.

Start: efter aftale

Pris: 1500